|
|
|
|
Ofte stillede spørgsmål
Desværre kan Eesti Kodu ikke hjælpe dig med at finde et job i Danmark. Hvis du har
konkrete spørgsmål forbundet med at søge job i Danmark, beder vi dig kontakte de relevante
myndigheder i Estland angående dette. Det er f.eks. muligt at få et hurtigt overblik over
betingelser for at arbejde i Danmark, arbejdstilladelser og nødvendige papirer m.m. på
den estiske ambassades hjemmeside.
Da Eesti Kodus bestyrelse arbejder frivilligt og ulønnet, er det ikke inden for vores muligheder
at hjælpe til med at finde bolig i Danmark eller København. Vi anbefaler udvekslingsstudenter at
tage kontakt til deres egen skole og undersøge muligheden for kollegiepladser samt andre boligmuligheder.
Samtidig kan der nogle gange være deltagere ved Eesti Kodus arrangementer, som kender til ledige
lejligheder, værelser til leje, eller som tilfældigvis bor eller studerer i samme område. Derfor anbefaler
vi at søge efter boligmuligheder gennem kendte kilder, såsom arbejdspladsen eller undervisningsinstitutionen.
For at blive medlem i Eesti Kodu beder vi dig kontakte os via mail eller møde op til vores
næste arrangement, som det er muligt at læse nærmere om under menupunktet "Nyheder".
Du kan også læse nærmere om medlemskabet.
Det afhænger af arrangementet. Det er f.eks. ikke nødvendigt at melde sig til piknik eller
café-aftener, men vi er selvfølgelig glade for at kende antallet af deltagere til større arrangementer,
som kræver mere planlægning, så vi på den måde kan forberede arrangementet ordentligt. Som
regel fremgår det af invitationen eller vores hjemmeside, om det er nødvendigt at registrere
sig, og hvordan dette gøres.
Eesti Kodus vedtægter findes her på hjemmesiden foreløbig kun på estisk. Du kan finde dem her.
|
|
|
|